Foreningen Danske
Folkedansere, der fejrede 50 års jubilæum så magtfuldt i går, begyndte sin
tilværelse med et landsmøde i Aarhus ‑ og det hele udsprang af nogle folk med
sans for sagen, der dansede de gamle ting i en dagligstue i København. Men meget
handler nu om Nordjylland.
I det smukke
jubilæumsskrift fortæller tidligere statsskovrider Poul Lorenzen om pionerår i
Rold. I skoven genfandt han lyslevende nogle af de danse, han huskede fra
drengeårene på samme egn.
Firkanten bl.a.
»Firkanten«s
vilde kehraus
JohannesV. Jensen
skriver om den i en af Himmerlandshistorierne: »Nu spillede
Laust op til dans
til »Firkanten«, . . . min Gud den gamle, forheksede turdans, det primitive
raseri vor barndom knitrende som en st. Elms ild i håret! Lausts moder, den
gamle gårdmandskone, dansede den som en egebul i sejlende skørter, tindrende af
ungdom, og jeg fandt mig en veninde fra skoledagene, Karen Marie, nu en barket
kone med syv fødsler bag sig, og førte hende ind i "Firkanten«s vilde kehraus.
Tju! Hvem der en gang har lært at svinge en veninde til denne gamle, vrinskende
melodi, vil aldrig finde sin barndom igen uden i den, og det blik, en grånet
bondekone har til overs for sin danser, med hvem hun en gang gik i skole, er det
tabte land.«
Poul Lorenzen og
fru Lorenzen tog på Snoghøjkursus, hvor Andreas Otterstrøm og Aase Meier gav
samtlige deltagere stroppeture. De kom hjem, begyndte at lære fra sig, og der
blev stor tilslutning.
Med et udvalg af
de bedste og mest interesserede, skriver Poul Lorenzen, dannede vi
»Himmerlandskvadrillen « uden tanke på, at det skulle føre langt bort fra Rold
og Rebild, ud over Himmerlands grænser ja helt ud i den store verden.
Himmerlandskvadrillen dansede også ved nogle af Rebildfesterne, og sandt er det,
at det var folkedanserne, der gjorde Rebildfesten til Danmarks største
folkefest.
Poul Lorenzen
fortæller om stævnerne ude i den store verden. Det blev en oplevelse ‑ også for
vor gamle spillemand Jens Frederiksen fra Als nord for Mariager fjord, hedder
det i artiklen. Han var fisker af profession og nød i fulde drag havet og
sejlturen under vejs til England. Han gik hele tiden op og ned ad dækket med sin
violinkasse under armen. Den engelske lods spurgte kaptajnen, hvad det var for
en gammel mand, der vandrede med en Violin. Kaptajnen svarede, at det var en
gammel almuespillemand, som var på vej mod London, hvor han skulle spille for
nogle folkedansere, som skulle til fest i Albert Hall.
»I Albert Hall«,
udbrød lodsen »Nej, kaptajn, det er noget, man har bildt Dem ind!«
Men ikke desto
mindre spillede Jens ene mand til vore dansere i The Royal Albert Hall, hvor
10.000 pladser var udsolgt to aftener i træk. Det er der vist ikke ret mange
danske musikere, der har gjort.
Poul Lorenzen
fortæller om den samtidige vækst i Salling, hvor de gik i gang med at sy de
smukke Sallingdragter. Stoffet kunne man den gang ikke gå hen og købe. Så satte
man væve op ‑ og i dag ligger den landskendte væveskole ved Salling Ungdomsskole
i Jebjerg. Væven fanger.