ï»?%@ Page Language="VB" %> Lokalhistorisk

Jens Jørgen Frederiksen - kladde

 


I byen Als, som ligger pÃ¥ den sydlige del af Himmerlands østkyst, og som  Ã¥ret 1845 bestod af 25 gÃ¥rde og 51 huse.

Gårdene var på dette tidspunkt bemandet med karle, piger, daglejere og hyrdedrenge.

Husenes beboere derimod var vidt forskellige i deres erhverv, men bestod som i de fleste byer på dette tidspunkt af forskellige håndværk. Husmænd med jordlod var de fleste, og næsten alle fiskere, eller havde anden beskæftigelse, som fordelte sig nogenlunde således:

1 bager og en husmand, som solgte brød for bageren. Han har sandsynligvis kørt rundt på gårdene i sognet og solgt brødet.

Der var 3 skræddere, hvor den enes kone var jordemoder.

Der var en væver og en væverske i hvert sit hus.

Der var en savskærer, som hed Peter Christensen Dreier. Hans oldefar var den berømte rokkedrejer Søren Christensen, som var meget interesseret historiker og beskrev livet i Als sogn fra før det 1600 århundrede og til sin død i 1765. Og der var en tømmermand, en hjulmand og en snedker, 2 smede.

Bødkeren var tillige fattigfoged. 2 skomagere, en træskomand, nok en hjulmand og to grøftekastere. Der var en som bandt bikuber, en som slog reb, og der var fiskegarnbindere, aftægtsmænd, almisnydere og en møller. Sidst, men ikke mindst en spillemand.

 

Det var dog ikke den navnkundige spillemand Jens Jørgen Frederiksen, der kom til at præge Als lidt senere i tiden. Jens Jørgen Frederiksens slægt kan ellers spores langt tilbage i tiden i Als by, vel den ældste slægt, som går i lige linje tilbage til i hvert fald 1630:

 

�Der var en gårdmand, som hed Peder.

�Hans søn Jens Pedersøn var født 1646 i Als,

�og hans søn igen var Jens Jensøn fra 1707, også gårdmand.

�Hans søn var Friderich Jensen, der var husmand og hjemmedyrlæge med tilnavnet Smed.

�Deres søn blev kaldt Jens Frederiksen, født 1785.

�Derefter kom Jens Jørgen Frederiksens far, nemlig Frederik Jensen, der blev født 5. maj 1827, konfirmeret 3. april 1842, og efter endt soldatertjeneste ved 2. eskadron af det 5. Dragonregiment i Randers i 1849. Han kom ikke til at deltage i noget stort slag. Han lå i Sydslesvig i 2 år, og de sidste 8 måneder som ordonans for general Krogh ved hovedkvarteret i Flensborg.

 

Efter sin hjemkomst blev han viet den 21. oktober 1853 med Christiane Jørgensdatter, og købte sit fødehjem af godsejer til Visborggaard Jacob Kjellerup.

Ejendommen lå midt i Als by lige syd for Flouen (gadekæret). Efter kortet er det nr. III, med kålhave syd for husene. Der kunne holdes en hest og 2 køer. Der var ca. 6 tdr land, men de lå spredte med ca. 1 td. land hvert sted, og nogle af lodderne var ½ til ¾ mil fra husene (ca. 3 km).

 

Derved var det, set fra disse tiders afstande, meget tidkrævende at drive disse jorder, så den kunne ikke brødføde familien, og derfor måtte Frederik Jensen finde noget bibeskæftigelse. Han købte fisk og kørte på landet og solgte.

 

Engang købte han et læs humle af en fynbo og tjente lidt på.

 

9 måneder efter vielsen blev den senere så kendte spillemand Jens Jørgen Frederiksen født. Han levede de første år som alle andre børn i landsbyen med lidt skolegang (billede af skolen) og meget hyrdedreng, og som medhjælp i husmandsbruget.

 

Jens Jørgen Frederiksen fortæller:


Han som barn aldrig har sultet, men der var lidt knaphed, især når køerne malkede lidt. så var der ikke smør i huset, og så stod den på ost og brød med en lille smule kogt mælk til, og det kunne vi godt stille sulten ved.

Vi stillede heller ikke så store krav til livet som nutildags. Tøj til klæder lavede min moder selv, godt stærk vadmel og hørgarn, det var bedre og stærkere end kradsuldstøj, som nutidsbønder bruger (1935), og det passede også bedre til arbejdet.

 

Vi havde hvert år et stykke i Toften tilsået med hør, og om vinteren opspandt min moder og bedstemoder hør og blår. Om sommeren vævede moder lærred, hvoraf hørlærredet blev solgt til omegnens godsejere, der gerne købte det på grund af dets fine kvalitet.

 

På den måde kom der jo en ekstra skilling til huse, og det kunne godt gøres nødigt.

 

Vi havde en temmelig stor frugthave mest med kirsebær, og dem kørte min fader til Randers eller Aalborg og solgte på torvet. Jeg var tit med på disse ture, og engang i 1864 var jeg med i Randers. Vi kørte som sædvanlig hele natten for at være tidsnok på torvet, men da vi kom til byen, var den helt i oprør på grund af de preusiske troppers indmarch.

 

Dette forstyrrede jo aldeles torvehandelen, og vi måtte sælge det hele læs og fik kun lidt for det, og måtte så hjem hen på eftermiddagen.

 

Et par dage efter kom preuserne til Als, det var blå husarer. Jeg stod med gadedøren på klem, da de red forbi, for at se de smukke uniformer, men jeg turde ikke helt åbne døren - det var jo fjender, men de var ellers meget skikkelige, - kun én gang, da de kom og skulle tage heste til armeens brug, da var de menige meget overladte til dem selv, og de fleste af dem var berusede. Vi vidste i forvejen, at preuserne ville komme, og om natten blev de gode heste gemt i omegnens store skove, så der var kun gamle øg tilbage.

 

Moder kaldte på mig om morgenen, jeg skulle i skoven og finde min fader og fortælle ham, hvorledes det stod til hjemme.

 

Jeg var ikke så glad ved dette, for det vrimlede med preusere ude på markerne, men jeg måtte jo afsted, og halvvejs til skoven kom min fader imod mig, så jeg blev fri for turen.

 

Da jeg var tretten år, kom jeg ud at tjene hos min morbroder, hvis gård lå ude på marken. Det var fra 1. maj til 1. november for en løn af 10 rigsdaler.

 

Det var en god plads, vi fik en udmærket kost med meget saltet kød. Hver gårdejer slagtede om efteråret en halv snes lam og desuden den store julegris, som vejede op til 300 pund flæsk, så der var ingen mangel på sul.

 

Det var en lang arbejdsdag, for sådan en klør. Op kl. 4 om morgenen og sjældent i seng før kl. 11.

 

De andre folke fik en lille middagshvile, men når vi havde spist til middag, så skulle Jens i marken med Køerne, og når han kom tilbage var middagshvilen over, så jeg fik ikke udsovet før til 1. november jeg kom hjem. Næste sommer (1868) døde min yngre broder, og har ikke siden haft fast plads.

 

Niels Frederiksen døde 6. juni 1868, 10 år gammel, og blev begravet 13. juni 1968 på Als kirkegård.

 

Jens Jørgen Frederiksen blev konfirmeret 17. søndag efter trinitatis, 4. oktober 1868 i Als kirke med dom angående kundskab: Meget godt �og opførsel: udmærket.

 

1869 lærte jeg at spille violin og tjente nu lidt ved at spille til dans og gilder.

 


1871 blev jeg medlem af et efter vore forhold større orkester (8 mand), og nu spillede vi til folkefester og markeder. Jeg har vandret hele Himmerland igennem. Det kan folk ikke mere.

 

1876 fik jeg ansættelse ved 6. batallons musikkorps og der var jeg i 2 år og 4 måneder. Men på grund af den dårlige lønning �59 øre om dagen og meget lidt privat fortjeneste �så jeg mig nødsaget til at tage min afsked.

 

Jens Jørgen Frederiksen rejste hjem, og efter det noget omflakkende liv, begyndte en ny epoke i hans tilværelse.

 

22. marts 1880 var en dato, som kom til at betyde meget både for Jens Frederiksen og for Als by og omegn. Da bekendtgjorde daværende lærer Lauersen, Als skole, at der skulle være et møde på skolen, og der ville komme en mand fra København og fortælle noget om brændevin.

 

Dette emne vakte så megen interesse hos folk, at til den tid, man skulle holde mødet, var skolestuen fyldt til sidste plads. Hovedsageligt med gårdmænd. Med en vis spænding ventede man på, hvad denne fremmede kunne finde på at fortælle om den yndede nationaldrik �brændevinen.

 

Foredragsholderen viste sig at være lærer Estrup fra Enslev. Det viste sig straks, at han gik meget stærkt ind for Totalafholdssagen, som det hed dengang. Han rev forsamlingen fuldkommen med sig, når han fortalte billede for billede, hvad følger drikkeriet havde. Varmt og indtrængende lagde han forsamlingen sagen for �fortalte dem, hvor vigtig en samfundsopgave det var, og åbenbart var det faldet i god jord, for efter en tøven, som det jo altid er, er der ingen, der vil være den første.

 

Efter en pause rejser én sig fra de bagerste bænke, nemlig proprietær Anders Poulsen, Marienlund (nu Poulsenseje) sig og går med faste skridt op til pulten sig skriver sit navn med sikker hånd uden tøven. Derefter fulgte næsten hele forsamlingen, og dermed var Afholdsforeningen stoftet.

 

Blandt de stiftende var Jens Jørgen Frederiksen.

 

Der står i Als Afholdsforenings Jubilæumsskrift 25 år 1905 et afsnit om legestuernes tilslutning:

 

Som tidligere antydet begyndte foreningen på et ret tidligt tidspunkt af afholde legestuer. Den egentlige årsag hertil var følgende: De enkelte unge mennesker, som var medlemmer af foreningen, blev på forskellig måde forulempet og cikanere, både kom i kroen til dans.Det blev nemlig den gang betragtet som noget eftertragtelsesværdigt at kunne drikke mest. Den, der ikke drak noget, var sådan halvvejs regnet for et fjols. At de få unge, som havde brudt med denne rå og nedværdigende tankegang, måtte føle ulemperne heraf, siger sig selv.

 

For at undgå dette i fremtiden, blev karlene enige om at forsøge på at afholde dans uden spiritus. Man henvendte sig derfor til mølleejer Jermin, Haslevgårds mølle, (billede) med opfordring om at indrette dansesal i hans tidligere nævnte ejendom i Als.

Da Jermin var ivrig og født afholdsmand, fandt han sig stærkt tiltalt ved tanken om at kunne få de unge til at samles og more sig uden at bruge berusende drikke. Kunne man blot få tag i ungdommen, var sagen rykket et godt stykke fremad. Ud fra denne tankegang imødekom Jermin opfordringen og Salen blev indrettet. Det var med en vis interesse, man imødeså resultatet af denne konkurrence med Kroen, som nu var etableret (1892).

 

Til ære for ungdommen skal siges, at tilslutningen i Afholdssalen var meget god.

 


Der var to faktorer, som fortjener at nævnes, og hvem den største skyldes, når man ser resultatet af denne første noget ængstelige begyndelse.

 

Lidt efter lidt slappedes det tag, kroen havde i de unge for til slut helt at give tabt.

 

Det er nu en „Saga blot�det tidspunkt, da den sidste legestue holdtes i kroen.

 

Hvilken forandring i de 25 år! Det er et kulturarbejde af rang, der er udrettet. Hvor har de dog gjort sig fortjent af efterslægten, disse mænd, der den 22. marts 1880 underskrev afholdsløftet og dermed banede vejen ud af denne århundrede gamle brændevinsforpestede atmosfære.

 

Ved de nu i Afholdshjemmet afholdte legestuer møder ungdommen fuldtallig op, ja i så store mængder, at det alvorligt er på tale at udvide den store forsamlingssal. Denne tilslutning vidner om, hvilket fast tag, afholdssagen har fået i ungdommen.

 

Der er ovenfor nævnt to faktorer, som havde væsentlig årsag i, at tilslutningen hurtigt blev så stor og sejren så eklatant, så fuldstændig som sket er. Den ene faktor var de unge piger. Da de stod over for det store valget mellem dans uden spiritus og dans med spiritus, var det store flertal straks klar over, at den morskab, der flugte med, hvor drikkeriet sad til højbords, var ikke af det gode. Tonen der herskede var til tider ikke fri for at vække anstød, så da lejlighed gaves, viste den kvinderne medfødte takt sig i, at de i stort tal søgte hen, hvor drikkeriet var bandlyst.

 

Den anden faktir var kun en enkelt mand; men en mand, der har haft en uvurderlig betydning ved at han stillede sine udmærkede evner til rådighed ved froeningens allerførste sammenkomster. Denne mand er musikdirektør Jens Frederiksen, hvis billede findes i veteranernes midte. Han var hurtig klar over, at skulle afholdsarbejdet få betydning, skulle det være gennem den opvoksende slægt. Frederiksen spillede den gang sltid til dans på kroen; men som ovenfor nævnt, brød han af straks da foreningen kaldte på ham. At det var en gevinst af betydning at have Frederiksen som musiker er tilstrækkelig bekendt. På landet, hvor det ikke altid er første klasses musik, der leveres, rager Frederiksen så højt op, at hans lige vel er vanskelig at finde uden i de større byer. En stab af unge musikere han han uddannet og �det er vel nok mere end et tilfælde, at afholdsmænd er de blevet alle. Mon ikke Frederiksen ved sit eksempel og sin enestående personlighed har været den indirekte årsag til, at eleverne har fulgt hans fodspo..

 

Ved den tidligere omtalte store julefest for børnene møder Frederiksen op med hele sit korps og spiller fuldstændig gratis �det er hans bidrag til juletræet. Frederiksen har � som man ser �indlagt sig stor fortjeneste af afholdssagen og det ville være en mangel ved dette skrift om heri blev bragt en tak for den støtte, han har været gennem de mange år.

 

Jens Frederiksen skriver selv:

1880 var jeg medstifter af en afholdsforening, og siden har jeg ikke smagt spiritus, og jeg tror at jeg af den grund, trods min høje alder, endnu har bevaret mit gode helbred.

 

1885 blev Jens Jørgen Frederiksen udnævnt til strandfoged. Nok en titel blev føjet til.

 

Efter nogle år hjemme købte han barndomshjemmet, nemlig den 30. januar 1887. Da blev der skrevet skøde på ejendommen af Als by og sogn matr. nr. 3b. Af hartkorn 1 skp. 1 fjdk. ¼ album.

Købesummen udgjorde 4.000 kr. Underskrevet Frederik Jensen.

 


Nu var Jens Jørgen Frederiksen selvejer-gårdmand, musikdirektør, fisker og strandfoged.

 

9. marts året 1900 blev Jens Jørgen Frederiksen gift med Dorthea Pedersen, datter af fisker og husmand Christen Pedersen i Halvrebene. Han var 46 år gammel og pigen var ganske ung. Hun var 21 år gammel.

 

Frederik Frederiksen blev allerede født den 9. juli 1900 (død 22. november 1960)

 

Kristiane, (hun døde 18 år gammel af den spanske syge)

 

Kristen, f. 8. oktober 1901

 

Niels, f. 1. juli 1903

 

Erling, f.

 

Jørgen, f.

 

Hans, f. 28. januar 1917

 

Knud, f. 13. november 1920

 

Jens Frederiksen fortæller:

1900 blev jeg gift med en ung pige Dorthea Pedersen, datter af fisker og husmand Christen Pedersen. Vi har haft 10 børn, hvoraf 8 sønner er levende, og de spiller lidt allesammen.

 

1895 den 9. marts får Jens Frederiksen udstedt næringsbevis som møller, hvilket næringsbrug han ville udøve fra matr. nr. 15c af Als by og sogn.

 

Jens Jørgen Frederiksen skriver om dette:

1895 købte jeg en på min mark liggende vejrmølle, som jeg tænkte at drive sammen med gården, men da bønderne begyndte at bygge husmøller, solgte jeg den igen efter nogle års forløb.

 

1895-96 gjorde jeg en kort rejse til henholdsvis Sverrig og Norge, for at se, hvorledes det så ud i vore nabolande.

 

Der går nu en række år med hårdt slid på grund af den store forøgelse af familien, men uden indholdsrige begivenheder.

 

Der var dog nogle.

Mandag den 9. marts 1925 fejrede Jens og Dorthea deres sølvbryllup. Der skrives i avisen bl.a.: Ved siden af sin gård, på hvilken han har en førsteklasses besætning, har Frederiksen, der nu er 71 år gammel, snart i 50 år dyrket musikken. Den forståelse, som Frederiksen har skabt for god lødig musik, har haft en ikke ringe kulturel betydning for egnen her. Sølvbrylluppet ønskedes fejret i stilhed.

 

1928 fik jeg forbindelse med den bekendte statsskovrider Poul Lorenzen, Rold Skov, og sammen med ham har jeg bidraget til at redde de gamle almuedanse og viser fra forglemmelse.

 

Jeg har været med ham i England sammen med et hold folkedansere. Vi dansede 2 gange i London â€?pÃ¥ Universitetet og i Albert Hall â€?og rejste derpÃ¥ gennem landet ud til Atlanterhavet, hvor vi dansede i en lille by â€?span style="mso-spacerun:yes">  Nether Stovey â€?og siden i den store by Bath, hvor vi sÃ¥ de store udgravninger fra romertiden. Denne rejse var en stor oplevelse for mig.

 

I sommer (1938) blev jeg af Lorenzen engageret til â€?sammen med 3 Sønner â€?at spille pÃ¥ udstillingen pÃ¥ Bellahøj, og det var en stor glæde for mig at spille de gamle melodier. Jeg har efter hukommelsen optegnet over hundrede melodier her fra Himmerland â€?span style="mso-spacerun:yes">  mest turdanse â€?og de er med beskrivelse af Lorenzen udgivet gennem Vilhelm Hansens Musikforlag og derved reddet fra forglemmelse.

 

Ja, så har jeg efter bedste evne skildret mit levnedsløb. Jeg har kun at tilføje, at jeg ikke er så rask mere. Hjertet begynder at gøre strejke, og der er jo også slidt på det gennem et langt liv.

 

Als den 1. november 1938


Jens Jørgen Frederiksen

Louis Vuitton Outlet

Louis Vuitton Outlet

Louis Vuitton Shoes

Louis Vuitton Handbags

Louis Vuitton Purses

http://www.glycovaxyn.ch/content/news/louis-vuitton-outlet.htm

replica watches

fake watches

swiss replica watches

replica watches au

http://www.glycovaxyn.ch/content/news/replica-watches.htm

Replica Watches